Hvis Carlo Ancelotti fortsætter som træner, vil denne spiller forlade Real Madrid

Af: Jesper Bengtson

|

06/04/2025 11:30

Fodbold
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Et stjerneskud kan være fortid i Real Madrid til sommer.

Mest læste i dag

Real Madrid-stjernen Arda Güler er tilsyneladende ved at miste tålmodigheden.

Ifølge Sportposzt overvejer den tyrkiske komet at bede klubbens præsident, Florentino Pérez, at blive lejet ud, hvis Carlo Ancelotti fortsætter som cheftræner.

Güler, der blot er 20 år, men som spås en lys fremtid, siges at være frustreret over manglen på spilletid. Han frygter, at hans karriere vil stagnere på bænken i Madrid.

Den unge tyrker er dog ikke parat til at give slip på sin drøm om at slå igennem i kongeklubben – han vil bare have minutter på banen.

Flere klubber har dog allerede udvist interesse for Güler.

Flere La Liga-klubber står angiveligt i kø for at låne ham, mens både Arsenal og Liverpool holder et skarpt øje på situationen.

De engelske giganter vil dog hellere købe ham permanent, hvis chancen byder sig.

Med en anslået markedsværdi på 45 millioner euro er Güler ikke ligefrem en billig herre, men potentialet er ikke til at tage fejl af.

Bliver han i Madrid, eller ser vi ham snart i en anden klub? Den næste tid kan blive afgørende for Gülers fremtid.