Af: Jesper Bengtson
|
06/04/2025 20:30
Mest læste i dag
Rasmus Højlund har gang i en horribel sæson.
Men selvom det halter gevaldigt på banen, så ser det noget lysere ud på kontoen.
Den 22-årige angriber får nemlig en solid hyre i Manchester-klubben, og nu bruger han lidt af formuen.
Sådan skriver Ekstra Bladet.
Læs også
Højlund har nemlig investeret i en lejlighed til 22,5 millioner kroner. Lejligheden ligger i Nordhavn i København og strækker sig over 236 kvadratmeter.
Udover fire rummelige værelser får Højlund fornøjelsen af to sydvendte altaner med en formidabel udsigt ud over Øresund.
Hvis han alligevel skulle få lyst til at prøve lykken som fisker, kan han altså nemt smide snøren ud fra altanen, men mon ikke han bliver i England lidt endnu.
Højlund er langt fra den eneste danske sportsprofil, der har forelsket sig i det eksklusive kvarter i Nordhavn.
Også Everton-spilleren Jesper Lindstrøm og tennisdarlingen Holger Rune har købt sig ind i området.
Det ser altså ud til, at Nordhavn er blevet et hotspot for danske sportsstjerner.
Selvom det måske ville være nærliggende at tro, at Højlund er på vej hjem til København, så er der intet, der tyder på, at det er tilfældet.
Fodbold
Tennis