Formel 1-ekspert med opsigtsvækkende melding om Max Verstappen

Af: Jesper Bengtson

|

13/03/2025 09:45

Formel 1
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Der går rygter om, at hollænderen har en særlig klausul.

Mest læste i dag

Af alle de spekulationer, der flyver rundt i Formel 1-verdenen, er én særligt interessant.

Kan Max Verstappen være på vej mod en genforening med designguruen Adrian Newey hos Aston Martin?

Den tidligere F1-kører og nuværende ekspert Johnny Herbert mener, at det ville give god mening.

Ifølge ham er Red Bulls nye motorsamarbejde med Ford ikke ligefrem en opskrift på succes, og hvis Verstappen mærker svaghedstegn, kan han meget vel begynde at kigge sig om efter nye muligheder.

Aston Martin, der overtager Hondas motorer i 2026 og samtidig har sikret sig Newey, kunne være en oplagt destination.

Det skriver F1 News.

Er Red Bulls storhedstid forbi?

Verstappen har været kongen af Formel 1 de seneste år med fire verdensmesterskaber i træk – senest i 2024.

Men Red Bulls dominans ser ud til at møde modstand, og med en stor regelændring i 2026 er fremtiden usikker.

Verstappen nuværende kontrakt løber til 2028, men rygter siger, at han har en exit-klausul, som kan aktiveres, hvis han ikke formår at holde sig i top tre i 2025-sæsonen.

Og det åbner døren for spekulationer.

Aston Martin?

Aston Martin har i de senere år vist sig som en ambitiøs spiller i F1.

De har allerede sikret sig Honda-motorer fra 2026 og nu også den geniale designer Adrian Newey, der har haft en finger med i spillet på hele 26 F1-titler – heraf 14 til Red Bull.

Hvis Verstappen begynder at tvivle på Red Bulls projekt, kan Aston Martin pludselig virke som en fristende mulighed.

Mercedes’ chef Toto Wolff har tidligere offentligt leget med tanken om at få Verstappen på holdet, men realiteten er, at Aston Martin muligvis er et mere oplagt bud, hvis Red Bull går ind i en nedgangsperiode.

Men hvornår vil han tage springet?

Hvis 2025 bliver en kaotisk sæson for Red Bull, og det nye motorsamarbejde ikke lever op til forventningerne, kan vi meget vel se Verstappen i en grøn Aston Martin-racer i 2026.