Af: Jesper Bengtson
|
31/03/2025 17:43
Mest læste i dag
Sergio Perez nyder lige nu sit sabbatår, men det ser ikke ud til, at han har taget hul på pensionisttilværelsen endnu.
Den 35-årige mexicanske racerkører har nemlig ikke lagt hjelmen helt på hylden endnu.
Faktisk har han givet sig selv et halvt år til at beslutte, hvad næste skridt skal være i hans karriere. Og rygterne svirrer allerede i pitlane.
Det skriver F1chronicle.
"Jeg har givet mig selv seks måneder til at beslutte, hvad det næste skridt i min karriere skal være," siger han og tilføjer:
"Dørene er åbne mange steder. I dag har jeg muligheden for at bestemme, hvad jeg vil med min karriere. Så jeg vil give mig selv tid og plads til at træffe den bedste beslutning."
Et af de steder, hvor døren ser ud til at stå på vid gab, er hos det kommende Cadillac-hold, som forbereder sin debut i Formel 1 i 2026.
Her er F1-legenden Mario Andretti med ombord som rådgiver, og han nævnte for nyligt Perez som en mulighed.
Ifølge Fox Sports er forhandlingerne mellem Cadillac og Perez allerede i gang; og når man tænker på, hvor hurtigt Formel 1-verdenen kan ændre sig, er det ikke utænkeligt, at hans ankomst snart bliver annonceret.
Den tidligere F1-kører Mark Webber hæfter sig også ved, hvordan Perez pludselig er blevet aktuel igen - især efter at hans Red Bull-afløser, Liam Lawson, blev sendt ud af døren efter bare to løb.
En anden mexicansk kandidat til Cadillac-sædet er Indycar-stjernen Pato O’Ward, men Andretti påpeger, at det bliver svært at få ham ud af McLarens kløer.
Fodbold
Tennis