Af: Jesper Bengtson
|
12/03/2025 20:38
Mest læste i dag
Bag kulisserne hos Red Bull Racing har det kriblet af uro det seneste år.
Dramaet har ikke kun foregået i mødelokalerne – det har også sneget sig ind på banen, hvor bilen ikke altid har levet op til forventningerne.
Og når en bil halter, begynder rygterne at rulle hurtigere end en bilerne på banen.
Spekulationerne om Max Verstappens fremtid har været i fuld sving, og de mest nævnte destinationer har hidtil været Mercedes og Aston Martin.
Men nu har en tidligere F1-kører smidt et tredje hold i puljen.
Sådan skriver GP Fans.
I podcasten 'Backstage Boxengasse' blev tidligere Formel 1-kører Ralf Schumacher spurgt ind til, hvad fremtiden mon bringer for hollænderen.
Ifølge Schumacher er Aston Martin og Mercedes oplagte muligheder, men situationen hos Mercedes er ikke uden udfordringer:
”Vi må vente og se, hvad der sker. Mercedes har stadig det problem, at de ikke rigtig ved, hvilken udviklingsretning de skal tage,” siger han.
Men der er en faktor, der måske er endnu vigtigere end hestekræfter og udviklingsretninger - nemlig penge:
"Det er også et økonomisk spørgsmål, for Max Verstappen er ikke ligefrem billig."
Mens de fleste taler om Mercedes og Aston Martin, nævnes Ferrari kun sjældent.
Og det undrer Schumacher, der nok også tænker tilbage på sin brors storhedstid i de røde farver:
"Ferrari er en mindre nævnt mulighed, men det kommer an på, hvor længe han (Verstappen, red.) bliver hos Red Bull."
Ferrari har allerede bundet Charles Leclerc med en længere kontrakt, men fremtiden for Lewis Hamilton i teamet er mere uklar.
Fodbold
Tennis