Er dit navn på listen? Her er de mest populære hundenavne for 2022

Nyheder

28/06/2023

Foto: Pexels
Foto: Pexels

Skrevet af John B Collie

Hunde er trofaste, men det er hundeejere også, når kæledyret skal have et navn. Derfor er der også kun blevet plads til to nye navne på listerne over Danmarks mest populære hundenavne i 2022.

Agria Dyreforsikring har offentliggjort deres årlige liste over de mest populære hundenavne baseret på forsikringsregistreringer i løbet af det forgangne år. I 2022 toppede Molly og Luna listen over de mest populære navne til tæver, mens Charlie og Eddie var favoritterne blandt hanhundene.

Selvom nogle af navnene på listen er velkendte fra tidligere år, kan det stadig være en udfordring at finde det perfekte navn til familiens nye firbenede medlem. Inspirationen kommer ofte fra forskellige kilder, herunder Disney-universet, hvor de eneste to nye navne på listen i år er Coco og Simba, der begge er kendte figurer.

Hvis du står og mangler inspiration til, hvad din nye familiemedlem skal hedde, og Disney-film ikke lige falder dig ind, kan du lade dig inspirere af Agria Dyreforsikrings liste over de mest populære hundenavne i 2022. Ønsker du derimod at skille dig ud fra mængden, når du kalder på din hund i hundeskoven, kan listen også være en guide til at undgå de mest gængse navne, når du skal have indgraveret navneskiltet.

Agria Dyreforsikring er dedikeret til at beskytte og støtte kæledyrs sundhed og velvære.

Deres årlige navneliste giver et indblik i populære tendenser og kan være en nyttig ressource for kommende hundeejere, der leder efter det perfekte navn til deres nye bedste ven.

Herunder kan du se de mest populære hundenavne fra 2022:

1.    Molly
2.    Luna
3.    Bella
4.    Coco
5.    Wilma
6.    Maggie
7.    Alba
8.    Millie
9.    Karla
10.  Freja

Mest populære hanhundenavne i 2022
1.    Charlie
2.    Eddie
3.    Balder
4.    Milo
5.    Max
6.    Carlo
7.    Simba
8.    Ludvig
9.    Anton
10.  Buster

Mest læste

ANDRE NYHEDER