Fra den 1. april har hunden skulle have snor på, når den blev luftet ved stranden. Selvom du måske har haft verdens mest lydige hund, skulle den alligevel være i snor. Vi hundeejere har gjort os selv en tjeneste ved at overholde reglerne dér, hvor vi har færdedes med vores hunde, for på den måde har vi været med til at sikre, at reglerne ikke strammes yderligere, og hunde måske bliver helt forbudt på vores yndlingsstrand i sommerhalvåret.
Der har heldigvis været alternativer i form af særlige hundestrande og hundeskove, så hvis du elsker at slippe hunden løs, kunne du finde den nærmeste hundestrand eller -skov og tage derhen, selvom det måske var lidt længere væk.
Der har været forskellige former for afmærkning på strandene, men de blå flag har betydet i reglen, at hunde ikke var tilladt. Det var klogt at tjekke, inden du tog hjemmefra, hvad der var tilladt dér, hvor du gerne ville hen. En simpel søgning i Google maps på ”hundestrand” eller ”hundeskov” kunne hjælpe.
Modsat strande, har vi mange private skove i Danmark. Derfor har der været stor forskel på reglerne fra skov til skov, så også her var det en god idé at tjekke reglerne der, hvor du gerne ville lufte hund. Hvis du var i tvivl om reglerne, kunne du kontakte kommunen eller skovejeren. Der var også en gruppe på Facebook, der hedder ”Hundeskove i DK”, som ledte hunde og deres ejere rundt i hundeskove i hele landet.
Kontrol over hunden Selvom du var på en hundestrand eller i en hundeskov, var det stadig et ufravigeligt krav, at du kunne kalde hunden til dig, uanset om det, der fristede, var en tæve i løbetid, nogle børn med en bold, et egern eller et par skræppende måger. Selv de mest lydige hunde kan have et svagt øjeblik – og så kan det ende galt.
Hundelovens bestemmelser Fuldt herredømme var det begreb, der blev brugt i loven. Det betød ifølge tidligere domme, at hundeføreren kunne standse hunden, hvis den f.eks. angreb vilde dyr i naturen. Det betød helt bogstaveligt, at hunden skulle have tæt kontakt til føreren og ikke måtte genere andre gæster, hunde eller det vilde dyreliv, f.eks. ved at true eller løbe efter dem. Det var som udgangspunkt hundeføreren, der havde ansvaret for at undgå konflikter og hunde, som f.eks. ikke prompte kom på kald, skulle derfor føres i snor.
Pas på dyrebørnene Med foråret kom yngletid, og naturen blev snart fyldt med alt lige fra fuglereder til rålam i det høje græs. Hvert år fik mange hundeejere dyrebørn på samvittigheden, fordi hunden fik skambidt et rålam eller skræmt fugle fra deres reder. Du skulle sørge for at holde din hund i snor, og undgå at gå steder, der var yngleplads for fugle og andet vildt.
Det gule bånd Flere og flere hunde bar et gult bånd. Det var et signal om, at hundens ejer ikke ønskede, at hunden skulle hilse på andre hunde, så vi andre – voksne, børn, hunde – skulle holde afstand. Løse hunde kunne jo ikke aflæse det gule bånd, så her var altså endnu en grund til, at du kun måtte lade din hund gå løs, de steder det var tilladt, og hvis du ubetinget kunne kalde den til dig.
Der kunne være mange årsager til det gule bånd – for eksempel sygdom, uhensigtsmæssig adfærd overfor andre hunde, eller at hunden var midt i et træningsforløb. Der var under alle omstændigheder god grund til at respektere det og også lære sine børn det. Disse hunde holdtes naturligvis altid i snor, og de gik sjældent i hundeskove eller på strande, hvor hunde måtte gå løst.
Hundeangst Der var desværre en del, både voksne og børn, der var bange for hunde, og da angst ikke er rationelt, nytter det ikke at forklare et forskrækket barn, at din hund ikke gør noget. Det var ikke DIN hund, barnet var bange for, men idéen om hunde. Selvom det kunne være svært at forstå, når man havde en flink og rar hund, der aldrig gør eller hopper op af fremmede på gaden, så tjente det alle parter bedst at respektere, at ikke alle elsker hunde.