Så mange penge fik Holger Rune for at tabe finalen i Indian Wells-turneringen

Af: Jesper Bengtson

|

17/03/2025 12:01

Tennis
Foto: Victor Velter / Shutterstock.com
Foto: Victor Velter / Shutterstock.com
Der ruller en pæn sum ind på kontoen, selvom han ikke vandt finalen.

Mest læste i dag

Afslutningen på Indian Wells-turneringen blev ikke helt, som Holger Rune havde håbet.

Danskeren måtte se sig slået i finalen af britiske Jack Draper, der ganske enkelt spillede ham ud af banen.

Selvom Rune måtte forlade det store eventyr uden trofæet i hænderne, kan han alligevel tage hjem med både oprejst pande og en bonus til kontoen.

Det skriver Ekstra Bladet.

For selvom finalen ikke endte i triumf, betyder en andenplads i 'den femte Grand Slam' hverken tomme hænder eller skuffede bankrådgivere.

Tværtimod.

Mandag bliver verdensranglisten opdateret, og her kan Rune glæde sig over at rykke en plads frem – fra nummer 13 til nummer 12.

Derudover kan han se frem til, at der oven på finalenederlaget tikker en klækkelig sum ind på kontoen.

Rune kan nemlig tage hjem med en check på 4,4 millioner danske kroner. Det er alligevel en rimelig god weekendløn, selvom pokalen glippede.

Men der er ikke tid til at dvæle ved nederlaget. Allerede senere på ugen venter en ny mulighed for at avancere på verdensranglisten.

Denne gang går turen til Miami, hvor han skal deltage i Masters 1000-turneringen.

Sidste år måtte han forlade turneringen allerede i anden runde, så presset for at forsvare point er ikkeeksisterende.

Selvom finalen i Indian Wells var en skuffelse, er der altså masser af grunde til, at Rune kan finde smilet frem igen.

Med ranglistepoint, en milliongevinst og en ny turnering lige om hjørnet er der nok at glæde sig over – også selvom han denne gang måtte nøjes med en andenplads.