Har denne gravhund snust til en pose peber: Denne video får Internettet til at koge

Underholdning

08/07/2023

Foto: TikTok
Foto: TikTok

Skrevet af Casper Nissen Nelson

Når man får noget i næsen, kan det begynde at klø. Det kan give et eller to nys. Så stopper de fleste. Som du kan se i denne video, blev den søde gravhund noget hårdere ramt.

Det er amerikaneren Brittany Rae'ann Long, der deler flere videoer af sin lille hund på sin TikTok-kanal.

De fleste videoer får ikke mere end omkring 20.000 klik, men pludseligt gik hun viralt med en video.

Videoen viser en sød lyshåret gravhund, der sidder på en seng. Hunden kan dog ikke få fred, for rundt om den farer en anden hund, mens et nyseanfald er i gang.

Den lille lyshårede gravhund ser næsten ud som om den griner. I stedet nyses der kraftigt flere gange. Anfaldet varer i hele 32 sekunder. I løbet af denne tid nyser hunden ikke mindre end 34 gange!

"Kæmper for sit liv, samtidig med at han bliver chikaneret," skriver Brittany Rae'ann Long til sin video sammen med en smilende emoji. Klippet er siden blevet set mere end 14 millioner gange alene på TikTok!

Nogle har bekymret sig om den søde hund og har spurgt, om alt var okay. Andre har prøvet at være morsomme ved at påstå, at gravhunden måske har hundehårs-allergi.

Har du haft et nyseanfald af den kaliber?

Mest læste

ANDRE NYHEDER