Jonas Vingegaard taler ud om konsekvenser: "Jeg er utrolig ærgerlig"

Af: Jesper Bengtson

|

24/03/2025 11:54

Cykling
Foto: Gil Corzo / Shutterstock.com
Foto: Gil Corzo / Shutterstock.com
Av for den.

Mest læste i dag

Jonas Vingegaard styrtede voldsomt i Pars-Nice, hvilket resulterede i, at han måtte udgå.

Nu har det dog set dagens lys, at den danske Tour de France-stjerne pådrog sig ikke kun en forslået hånd i styrtet.

Hovedet tog nemlig også skade, og faktisk resulterede det i en hjernerystelse, som har hængt ved i ugevis.

Det skriver B.T.

"Efter styrtet var jeg svimmel, og efter etapen fik jeg meget kvalme og var utrolig træt, hvilket fortsatte de næste mange dage," siger Jonas Vingegaard.

Den ufrivillige pause har betydet, at han måtte droppe sin deltagelse i Catalonien Rundt, som han ellers havde set frem til at køre.

Derudover måtte han vinke farvel til den Paris-Nice-sejr, som lå lige om hjørnet:

"Jeg er utrolig ærgerlig over at udgå, fordi jeg egentlig følte, at jeg godt kunne have beholdt førertrøjen hele vejen til Nice," udtaler den danske stjerne.

Vingegaard vendte først tilbage på cyklen den 20. marts – næsten to uger efter styrtet – og træningen bliver nu genoptaget med forsigtighed.

Hvad det betyder for resten af sæsonen er endnu uvist.

Oprindeligt var Critérium du Dauphiné i juni næste skridt, men med det ændrede forløb tages planlægningen nu fra dag til dag. Det afgøres i takt med, hvordan kroppen reagerer på genoptræningen.

Selvom Vingegaard igen sidder i sadlen, er det tydeligt, at det franske styrt har kastet skygger over forårssæsonen.

Om det får konsekvenser for sommerens Tour de France, er stadig for tidligt at sige.