Af: Jesper Bengtson
|
18/03/2025 10:33
Mest læste i dag
Hvis du er cykelfan, ved du allerede, at både Jonas Vingegaard og Mattias Skjelmose måtte forlade Paris-Nice tidligere end forventet; og det får nu konsekvenser.
Ved at takke af tidligt missede begge ryttere dermed muligheden for at forsvare de værdifulde point, de sikrede sidste år, hvor Vingegaard triumferede i Tirreno-Adriatico, og Skjelmose opnåede en flot fjerdeplads i Paris-Nice.
Det skriver Ekstra Bladet.
Konsekvensen er til at tage og føle på.
Danmark er gledet ned fra fjerde- til syvendepladsen på nationsranglisten, hvilket er den dårligste placering for de danske herrer i to år.
Efter Vingegaards anden Tour de France-sejr nåede Danmark helt op på en andenplads, men siden har niveauet været faldende.
2024 blev afsluttet med en femteplads, og nu er også Italien, Holland og Frankrig gået forbi vort lille land på ranglisten.
Belgien sidder fortsat solidt på førstepladsen foran Slovenien og Spanien.
Individuelt er Vingegaard også faldet længere ned på listen over verdens bedste. I skrivende stund er han nummer ni, da han er blevet overhalet indenom af Primoz Roglic og Biniam Girmay.
Mads Pedersen holder fast i sin 13.-plads, mens Skjelmose er rykket otte pladser tilbage til en 25.-plads.
Blandt holdene fastholder UAE Team Emirates føringen, mens Ineos' stærke præstation i Paris-Nice sender dem op på tredjepladsen.
Fodbold
Tennis