Af: Jesper Bengtson
|
07/04/2025 08:21
Mest læste i dag
Selvom Mathias Gidsel er verdens bedste håndboldspiller, har han stadig benene solidt plantet i jorden.
For selvom titlen som verdens bedste er hans for andet år i træk, mener han selv, at æren skal deles.
På et pressemøde efter kåringen fremhævede han, at hans præstationer ikke var mulige uden den støtte, han får derhjemme - især fra sin kæreste, Katrine Kirkelund.
Sådan skriver B.T.
"Katrine har ofret meget af sit liv og karriere ved at flytte med mig til Berlin. Hun sørger for, at alt fungerer. Og jeg synes, at de sidste par år på banen har vist, at det har betydet rigtig meget for mig som menneske. Det har gjort, at jeg stadig har kunnet levere præstationerne på banen," siger Gidsel.
Parrets hverdag i Berlin er præget af et hektisk rejseprogram, både med klubholdet Füchse Berlin og det danske landshold.
Det betyder, at Gidsel sjældent er hjemme, og netop derfor er det altafgørende, at hjemmet fungerer, når han endelig er der.
2024 har været spækket med rejser og kampe, men det gør ifølge Gidsel bare kæresten endnu mere værdifuld:
"Det kan godt være, jeg er verdens bedste håndboldspiller, men hun er verdens bedste bedre halvdel. Hun sørger for, at jeg kan fungere," udtaler han.
At vinde prisen to år i træk - foran profiler som spanske Alex Dujshebaev og tyske Andreas Wolff - vækker stor stolthed, og nu vil kun tiden vise, om han kan gøre det for tredje gang i træk.
Fodbold
Tennis