Af: Jesper Bengtson
|
15/04/2025 12:49
Mest læste i dag
Oliver Bearman leverede søndag en præstation, som imponerede.
Den unge Haas-kører startede allerbagerst i feltet, men lod sig ikke kyse. Med en kølig indsats og skarpe manøvrer kæmpede den 19-årige sig op i top 10 og snuppede ét enkelt point.
Undervejs fik han også fornøjelsen af at slå sin gamle holdkammerat Kimi Antonelli, som denne gang måtte nøjes med at kigge på baglygterne fra en Mercedes.
Sådan skriver Inside F2.
"De sidste 20 omgange efter sikkerhedsbilen var jeg under pres," udtalte Bearman efterfølgende og fortsatte:
"Jeg er så glad for at få et point med hjem til holdet efter en virkelig hård kvalifikation i går."
Selvom timingen af Safety Car'en faldt i hans favør, lod Bearman ikke noget gå til spilde og viste, at man sagtens kan bide fra sig i en Haas - også selvom man starter sidst.
Generelt havde de nye drenge det svært.
Antonelli endte som nummer 11, hvorfor han for en gangs skyld måtte erkende, at der ikke var nogen point.
Jack Doohan, som er fyringstruet, endte som nummer 14 - med en fem sekunders straf som prikken over i’et.
Gabriel Bortoleto følte sig som en passager i sin egen Sauber og endte på en frustrerende 18. plads.
Og Isack Hadjar? Han sov næsten i starten og røg fire pladser tilbage i en bil, der ellers havde potentiale til mere.
Bahrain bød altså på point til én af de nye drenge - og masser af stof til eftertanke for resten.
Fodbold
Tennis