Nikolaj Jacobsen blev fanget af kameraer: "Det var vemodigt at se"

Af: Jesper Bengtson

|

26/03/2025 20:50

Håndbold
Foto: YouTube
Foto: YouTube
"Jeg anede ikke, at Nikolaj ville gøre det."

Mest læste i dag

Da Danmark vandt VM i starten af året, var det ikke alle, der havde bidraget til sejren, der var til stede.

Kevin Møller måtte nemlig forlade landsholdslejren for at blive far for anden gang.

Det betød dog ikke, at han stoppede med at følge holdet tæt. Han sad naturligvis foran tv'et, da Danmark spillede finale, men da sejren var i hus, lagde han mærke til en detalje, der rørte ham dybt.

Det skriver B.T.

"Anede ikke, at Nikolaj ville gøre"

På skærmen kunne han se, hvordan landsholdskammeraterne og landstræner Nikolaj Jacobsen havde gjort en særlig indsats for at inkludere ham og holdkammeraten Jacob Holm i fejringen.

De to spilleres trøjer var med på podiet, og tv-billederne afslørede, at Jacobsen havde taget to ekstra medaljer med - én til hver af dem.

"Jeg anede ikke, at Nikolaj ville gøre det. Det havde jeg slet ikke haft fokus på. Men det var godt nok en dejlig bonus," siger Kevin Møller.

"Og så er det jo altid dejligt, at de tog vores trøjer med på podiet. Det var vemodigt at se. Jeg vidste det ikke, og det satte følelser i gang. Jeg er glad for, at de huskede os," udtaler han videre.

Selvom Kevin Møller ikke var til stede under finalen, fik han senere medaljen overrakt af sine klubkammerater i Flensburg-Handewitt - og det var han taknemmelig for.