Derfor er Lewis Hamilton glad efter sin 10.-plads i Australien

Af: Jesper Bengtson

|

17/03/2025 15:38

Formel 1
Foto: Jose Breton - Pics Action / Shutterstock.com
Foto: Jose Breton - Pics Action / Shutterstock.com
Kommunikationen hos Ferrari kunne godt have været skarpere.

Mest læste i dag

Lewis Hamiltons første løb i den ikoniske røde Ferrari-dragt blev alt andet end et triumftog.

Under det australske Grand Prix var den syvdobbelte verdensmester fanget i midterfeltet og måtte kæmpe hårdt for overhovedet at sikre sig point.

Efter løbet var Hamilton ærlig om udfordringerne:

"Jeg er taknemmelig for at være færdig, men ja - generelt var det ikke, hvad jeg forventede. Der var så meget, jeg skulle vænne mig til," siger han ifølge mediet Abola og fortsætter:

"Det var virkelig meget kompliceret i dag. Så det (resultatet, red.) tror jeg, vi kan forbedre til næste løb. Jeg tror, ​​at bilen har meget mere potentiale, end det vi viste i dag."

At en garvet racerkører som Hamilton er på gyngende grund viser, hvor krævende det er at skifte team – selv for en mand med syv verdensmesterskaber i bagagen.

Overgangen fra Mercedes til Ferrari har åbenbart krævet mere tilpasning, end mange måske havde regnet med.

"Jeg er glad for, at..."

På et tidspunkt i lå han faktisk i front – dog kun fordi de andre kørere smuttede i pit for at skifte til intermediate-dæk.

"Jeg vidste ikke, hvor de andre var. Jeg vidste, at flere var stoppet, men jeg vidste ikke, at det var på grund af regn. Ingen fortalte mig, at det skulle regne. (...) Så ja, det var en forpasset mulighed, men jeg er glad for, at jeg formåede at holde mig på sporet," lyder det fra briten.

At kommunikationen i Ferrari-garagen kunne have været skarpere, er der nok ingen tvivl om.

Men Hamilton virker ikke slået ud – snarere opsat på at løfte niveauet. For Ferrari-fansene er der dermed stadig grund til at tro på, at den britiske stjerne snart kan folde sig helt ud i det røde lyn.