Af: Jesper Bengtson
|
26/03/2025 10:50
Mest læste i dag
Lewis Hamilton var langt fra tilfreds, da Toto Wolff udtalte sig omkring briten skifte til Ferrari.
Den østrigske teamchef hentydede til, at Hamilton var ved at være en ældre herre, og at det havde en betydning for skiftet:
"Det hjælper os, fordi vi undgår det øjeblik, hvor vi skal fortælle den mest ikoniske kører i sporten, at han er nødt til at stoppe. Vi er i en sport, hvor kognitiv skarphed er ekstremt vigtig, og jeg tror, at alle har en udløbsdato," sagde Wolff ifølge Lavozdegalicia.
Hamilton var dog hurtigt til at svare igen - og det gjorde han med stil.
I stedet for at lade sig trække ned af alderssnakken, sammenlignede han sig med sportsikoner som Tom Brady og LeBron James – to mænd, der har præsteret på topniveau langt ind i 40’erne.
"Jeg er den første og eneste sorte kører, der har været i denne sport. Jeg er anderledes. Jeg har været igennem meget. Jeg har haft min egen rejse. Du kan ikke sammenligne mig med nogen anden 40-årig Formel 1-kører. Fordi de ikke ligner mig. Jeg er sulten, jeg er motiveret, jeg har hverken kone eller børn. Jeg er fokuseret på én ting, og det er at vinde. Det er min førsteprioritet," udtalte Hamilton.
Han forklarede videre, at skiftet til Ferrari var nødvendigt, fordi han følte sig nødsaget til at gå i gang med et nyt projekt:
"Jeg havde brug for at komme ud i noget ubehageligt igen. Helt ærligt så jeg troede, at alle mine 'første tider' var bag mig. Din første bil, din første ulykke, din første date, din første skoledag. Den spænding følte jeg, da jeg tænkte: 'Det er første gang, jeg er i den røde dragt, min første gang i Ferrari.' Wow. Helt ærligt, jeg har aldrig været så begejstret."
Så hvis nogen troede, at Hamilton var ved at køre ind i solnedgangen, så kan de godt tro om igen. Han er stadig sulten.
Fodbold
Tennis