Af: Jesper Bengtson
|
18/03/2025 08:49
Mest læste i dag
Nikolaj Jacobsen er vant til intensitet og adrenalinfyldte, men primært på håndboldbanen.
Forleden havde han dog skiftet de vante rammer ud, da han i stedet for Jyske Bank Boxen i Herning befandt sig på Christiansborg Slot.
Her var han nemlig blandt de inviterede gæster til et stort galla, hvor kongelige og kulturpersonligheder var samlet for en aften i eksklusivt selskab.
Til daglig befinder Nikolaj Jacobsen sig i en verden, hvor taktik, spilstrategier og håndboldbaner fylder alt.
Derfor var det en noget anderledes oplevelse for ham at træde ind i de fornemme rammer på slottet.
På et pressemøde forud for Danmarks anden kamp mod Frankrig løftede han sløret for, hvordan han oplevede aftenen.
“Det var en stor oplevelse, især fordi jeg jo ikke lige render rundt i smoking til daglig,” fortalte han med et grin.
Selvom gallaet var præget af elegance, var stemningen mere afslappet, end han havde forventet.
Aftenens gæsteliste bød på mange store navne, men Nikolaj Jacobsen holdt sig mest til dem, han kendte i forvejen.
“Jeg tror, at Mathias (Gidsel, red.), Lynette og Katrine og jeg snakkede mest sammen i løbet af aftenen,” udtalte han.
Derudover fik han også hilst på Lisa Kjær, som han kender gennem deres børns efterskole.
Han fik dog også en kort snak med Malte Ebert og Niels Brandt fra Minds of 99 samt filminstruktøren Thomas Vinterberg, som ifølge landstræneren viste sig at være stor håndboldfan.
“Jeg tror hverken Mathias eller jeg er typerne, der går rundt og snakker med alle og enhver sådan en aften,” lød det ærligt fra landstræneren.
Fodbold
Tennis