Endelig er der nyt fra Caroline Wozniacki - men det er ikke godt nyt...

Af: Jesper Bengtson

|

13/03/2025 20:48

Tennis
Foto: Jimmie48 Photography / Shutterstock.com
Foto: Jimmie48 Photography / Shutterstock.com
Nu er der nyt fra tennisstjernen.

Mest læste i dag

I lang tid har tennisfans og eksperter spekuleret over, hvad Caroline Wozniackis fremtid bringer.

Tilbage i september 2024, da hun deltog i US Open, udtalte hun, at hun endnu ikke havde besluttet sig for, hvorvidt turneringen ville blive hendes sidste.

Siden da har de mange fans ventet i spænding, og der er endnu ikke kommet nogen afklaring.

Men nu tager rygterne til.

Når Danmark i april møder Slovakiet og USA ved Billie Jean King Cup, bliver det uden den tidligere verdensetter.

Caroline Wozniacki har nemlig meldt ud, at hun ikke skal i aktion for det danske landshold i denne omgang.

Beslutningen skyldes manglende kamptræning, bekræfter sportschef i Dansk Tennis Forbund, Jens Anker Andersen.

"Jeg har været i kontakt med Caroline, og hun har meldt fra i denne omgang. Hun er ikke i topform," siger han og fortsætter:

"Det er jo fair nok, for hun har ikke spillet siden september. Vi snakkede kun om denne her landsholdssamling."

Wozniackis situation har vakt debat i tennismiljøet. TV 2's tennisekspert Peter Bastiansen har udtalt, at det ville være en 'vittighed', hvis hun forsøger at genstarte karrieren.

De danske spillere, der stiller op i april, får en svær opgave mod USA og Slovakiet i Bratislava, hvor en plads ved Billie Jean King Cup Finals i november er på spil.