Af: Jesper Bengtson
|
18/03/2025 20:51
Mest læste i dag
Holger Rune har fart på, både på og uden for tennisbanen.
Mens han jagter nye triumfer verden over, sker der også store forandringer på hjemmefronten i Monaco.
Den danske tennisstjerne skifter snart adresse i det eksklusive fyrstedømme. Hans mor og manager, Aneke Rune, bekræfter, at den 21-årige sportsmand flytter ind i en ny, større lejlighed.
"Han rykker snart ind i en større lejlighed, der skal stå klar inden Monte Carlo Masters-turneringen. Det er en 3-værelses lejlighed med stor altan og tagterrasse. Der var simpelthen ikke plads nok i den gamle lejlighed med alle hans kufferter osv," fortæller Aneke Rune til B.T.
Med base i Monaco har Rune ideelle rammer for sin karriere.
Han er tilknyttet Mouratoglou Tennis Academy i Nice og træner dagligt på Monte Carlo Country Club, der kun ligger et stenkast fra hans bopæl.
Den nye bolig er en opgradering fra hans nuværende hjem, som ikke havde plads nok til en rejsende tennisstjerne med en konstant voksende garderobe og udstyr.
Lejligheden gennemgår en hurtig renovering, så den er klar til indflytning om kort tid.
"Den ser frygtelig ud nu, men den får vi tryllet om, så den bliver superfed. Vi har dog ekstremt kort tid. Heldigvis ligger lejligheden i den samme ejendom som før," lyder det fra Aneke Rune.
Monaco er fortsat Runes faste base, når han ikke er på farten. Men med en tenniskarriere i rivende udvikling og et pakket rejseprogram er det de færreste uger, han faktisk tilbringer i sin luksusbolig.
Fodbold
Tennis